I weekenden var jeg til 6 timers oplæg/undervisning af Svend Brinkmann. Meget af det han sagde, var jeg bekendt med fra hans bøger, men man fik dog alligevel en del andre nuancer med.
Han har skrevet 43 bøger (både som eneforfatter og medforfatter), har eget radioprogram og underviser som professor psykologistuderende i Ålborg. Og så holder han et hav af foredrag.
Det ser ikke ud til, at hans succes er steget ham til hovedet. Man er ikke jyde for ingenting. Lige til, nærværende, omgængelig og meget skarp og belæst.
Han taler meget for dannelse, at blive til som menneske. Han bruger følgende definition på dannelse: højnelse til humanitet gennem kultur.
Vi opdrager (vi neddrager ikke), vi højner. Barnet skal løftes op til en menneskelighed, en etik og et liv med tydelige værdier. Det sker gennem mødet med kultur, dvs. i mødet med mennesker med noget på hjerte.
Han kæmper sin kamp mod et accelererende samfund, hvor alting går for stærkt, og hvor mennesket ikke kan følge med. Alting er op til den enkelte, og det er for stor en byrde at bære som menneske.
Nogle påstår, at alt er muligt for et menneske, at der er uendelige muligheder tilgængelige. Men det er løgn. Det passer ikke. Men der er uanede muligheder for alle. Det vil sige muligheder, man ikke anede var der eller pludselig anede/opdagede, og som lige passer til den enkelte.
Brinkmann trækker meget på både kristendommen og de græske filosoffer, når han angiver en retning for, hvordan mennesket dannes. Her er der om ikke uendelige, så uanede muligheder for at finde inspiration.
Julens historier er en god begyndelse. Det skete i de dage …..
