Fredag kunne man læse i Berlingske, at to personer uforvarende faldt ned i en fyldt chokoladetank. Et stort kobberkar med flydende chokolade. Det skete i USA (helt præcis i Elizabethtown i delstaten Pennsylvania) på en fabrik, hvor man fremstiller de (alt for) velsmagende mars- og snickersbare. Man tænker straks, at de to må da have gjort det med vilje. Drømt om at svømme rundt i chokolade og lappe i sig imens. Ingen dårlig klorsmag eller saltvand. Kun den sødeste chokolade. Mums!
Man ringede straks 112 og redningsfolk fik skåret hul i karet og redet de to klæbrige stakler ud. Sikkert også med ondt i maven og med tabt lyst til chokolade de næsten 14 dage.
Kan man få for meget af det gode? Ja åbenbart!
Det kan få en til at tænke på om børn og os voksne kun skal møde medgang, ro og fordragelighed. Det gode er ikke godt, hvis ikke det er sandt. Kærlighed og krav skal gå hånd i hånd. Man skal kunne slå i bordet (det kan godt gøres uden hidsighed og vredesudbrud), stille krav og fastholde retning og mål. Børn og voksne er forskellige og skal mødes med et kærligt blik, men os menneskebørn skal også mødes med et tilpas modspil for ikke at drukne i chokolade. Det gælder også i et sundt parforhold. Få det sagt! Få talt ud!
I Ukraine er modstand og kamp desværre blevet hverdag. De må kæmpe for, hvad de har kært. Det gode har en pris. I Danmark er vi (heldigvis) vant til fred og ekstremt gode livsvilkår. Har alt det gode gjort os blinde, trætte og utilfredse? Et rigt samfund kan ende i endeløs menneskelig og åndelig fattigdom, hvis ikke man opdager, at der skal kæmpes for det gode. Demokrati er ikke en selvfølge, uddannelse og et arbejde er ikke en selvfølge, mennesker der elsker en er ikke en selvfølge, at vi tager os godt af hinanden, de svage og gamle er ikke en selvfølge.
Ja til chokolade men i tilpas mængde.