Vi holder vejret og håber stadigvæk på, at vi undgår smittede på skolen.
Høj håndhygiejne, afstand så vidt muligt og klassevis undervisning (dog ok med større samlinger hvis nødvendigt for undervisningen) er stadigvæk opskriften.
Vi får selvfølgelig spørgsmål fra jer, og det er fint, at I kontakter os. Generelt kan vi sige følgende:
- Vi handler ikke på mistanke om corona, men udelukkende når der foreligger et testresultat
- Er man i tvivl om symptomerne, skal man kontakte egen læge, som også kan booke en test
- Hvis en elev har symptomer på corona (tør hoste, feber, utilpashed), skal de holdes hjemme og må først komme i skole, når det har været symptomfri i 48 timer
- Hvis en elev har været i nærkontakt med én som har corona, skal de blive hjemme i 7 dage. Får de selv symptomer gælder ovenstående regel
Hvis uheldet skulle være ude og skolen får konstateret smitte, så informeres alle forældre. Og så går vi i gang med at spore de nære kontakter, som så skal sendes hjem i isolation i 7 dage.
I de tilfælde gives der nødundervisning.