Pigerne i 6. klasse er i forbindelse med faget Madkundskab i gang med at bage til årets ”Bag for en sag”. Det går i al sin enkelhed ud på, at de får bagt så mange kager, som muligt, for dernæst at sælge dem til resten af skolen. Salget af kagerne går hvert år til udsatte børn i Danmark. I år er det nærmere bestemt ”Børn, unge og sorg”.
Der vil derfor være salg af kager (på den Coronavenlige måde) på motionsdagen, fredag d. 9. oktober, når der er blevet løbet, Så I må meget gerne give jeres børn penge med den dag til en lille kage eller to. Priserne ligger på mellem 5 og 10 kroner.