8.-9. klasse havde besøg af to kandidatstuderende og en forsker fra Syddansk Universitet. De er alle tre historikere (eller på vej til at blive det). De havde et spændende foredrag og samtaler i klasserne efterfølgende.
John, skal eleverne virkelig høre om det? Så uhyggeligt og gruopvækkende! Ja, det skal de i udskolingen, for at historien ikke skal gentage sig. Det blev gjort klogt, nænsomt og med plads til alle følelser og spørgsmål. Lidelserne blev ikke udpenslet, men de personlige historier gjorde indtryk.
En hel nation blev forført, ondskaben blev sat i system, og man mente, at man gjorde hele verden en kæmpe tjeneste. Man arbejdede i godhedens og sandhedens tjeneste, mente man.
Det er jo det mærkelige ved det hele. Ondskaben udført som godhed.
Kan det kun ske i Tyskland i 40´erne? Nej, ondskaben ligger desværre lige for. Hos os alle. Det er en vigtig erkendelse. Der er kun én ting at gøre ved det. Opgør! Opgøret med os selv og i det opgør ydmygt men modigt sige fra over for ondskaben, som den tager form omkring os i hverdagslivet. Vi har brug for at blive mindet om det.
Man hører af og til udsagnet: jeg tror kun på det gode i mennesket. Hmmm, ja. Det er jo rigtig nok, at godheden heldigvis er der, og der er en masse af den. Men ondskaben er der desværre også. Men vi kan gøre noget ved den, hvis vi vil. Bekæmpe den i os selv og i samfundet omkring os. Få viden, indsigt, lære. Og få og give nåde.
