Jeg har endnu til gode at møde en læge eller terapeut, som har mod til at fortælle en 30-årig mor, i hvilken katastrofal grad hun påvirker sine børns selvfølelse med sin jagt på det perfekte liv. Børn adopterer besættelsen af det meningsløse, og helt ned til femårsalderen er mange optaget af, hvor tykke, grimme, dumme og uncool de er frem for hvor sjovt og trygt de har det.
Det skrev Jesper Juul, den kendte familieterapeut, forfatter og debattør, for 8 år siden i en kronik, 5 år før sin død. Han blev mest kendt for bogen, Dit kompetente barn.
Hans påstand er, at vi som forældre ikke tør opdrage. I frygten for at skade vores børn er ledelsesstilen defensiv, en udvikling som kun har taget fart. Resultatet er, at både voksne og børn mistrives.
Vi har i mere end et årti levet i en botoxkultur, hvor selv intelligente og veluddannede voksne mennesker bruger masser af kostbar tid og energi på smånarcissistiske forsøg på at have den ”rigtige” overflade, den idelle vægt, muskler af den rigtige størrelser etc. ….for at dulme en kronisk angst og usikkerhed for at falde igennem og tabe konkurrencen om ros, opmærksomhed, sex og det perfekte liv.
Hvad er hans modsvar? Et voksent lederskab med fokus på centrale værdier at leve sit liv efter. Voksne der tør træde i karakter og sige nej til ydrestyring (eget opgør med idealet om det perfekte liv) og give børn og unge en mur at spille bolden op imod. Vi skal give børn et indre kompas, indrestyring. Vores usikkerhed i opdragerrollen kan også ses, når vi skamroser barnet for helt elementære færdigheder. Vi er bange for, at barnet ikke er stærkt nok og hele tiden skal heppes på.
Har han fat i noget?
Måske!
Man kunne reflektere lidt over følgende spørgsmål til sin aftenkaffe med ægtefællen/samleveren/sin ven:
- Tør vi være os selv som de ufuldkomne mennesker vi nu engang alle er med skæve tæer, rynker og tyndt hår?
- Elsker vi betingelsesløst ikke for hvordan vi ser ud, men fordi vi er os
- Hvilken rollemodel er vi for vores børn? Stærke børn kommer af voksne, der hviler i sig selv, tør være sig selv, tør være uperfekte, tør stille krav
- Det skæve, anderledes, erfaringen som ses på kroppen – livet i sin mangfoldighed: hvordan fremmer vi den tanke/erfaring i vores børn, at det er smukt og skønt
