Vi lever i et samfund, hvor det er nemt at erstatte det virkelige liv med det digitale liv.
Unge er i snit på skærmen 8 timer om dagen, og de voksne lader ikke de unge meget tilbage.
I den digitale verden sammenligner vi os alle med al verdens smukke, smarte, dygtige og kreative mennesker, så det er nemt at føle sig grim, ensom og uduelig. I gamle dage sammenlignede vi os med de 18 andre i klassen og de 5 legekammerater på vejen. Så kunne man lettere føle sig god og sej.
Forskningen viser, at det er bedre at være den store fisk i den lille dam end den lille fisk i den store dam. Vi bliver både dygtigere og lykkeligere af det.
Hvis man sender sit dygtige barn i en eliteklasse eller på et eliteuniversitet, er der stor chance for mistrivsel, eller at man helt opgiver, fordi man føler sig dum. Selv om man er ganske dygtig.
Bliver ens dygtige barn i en almindelig klasse, er sandsynligheden for, at det føler sig god og bliver dygtigere, langt større. Det lykkes, fordi det er den store fisk i den lille dam.
Men hvad hvis den store dam er et splitsekund væk uafbrudt. På SoMe. Dag ud og dag ind. Det lider pigerne især under, drengene mindre. Alle filtrene på billeder og videoer, det perfekte look, det smart tøj, de lykkelige liv.
En falsk verden som ikke har meget med virkeligheden at gøre, men som alt for mange tjener alt for mange penge på.
Pigerne har brug for forbilleder. Mødre, lærere, tanter og trænere som ser naturligt smukke ud, udstråler selvtillid og både tør være lidt overvægtige og komme ud i verden uden makeup og med lidt strithår. Og så skal man kunne tale om det og grine lidt af det hele. Skøre verden.
Og så der er den fine idé, at det med den klassiske græske tænkning og også kristendommen er vigtigere at være optaget af, hvordan man bliver et godt menneske end et lykkeligt af slagsen. At lade sig inspirere af godheden mere end den tilsyneladende lykke med magt, penge, skønhed og prestige. De værdier skal vi give videre til vores børn.
-John
