Der er ting, man ikke kan bevise, men som man kan være overbevist om. Det, som betyder noget i vores tilværelse, har ofte den karakter. Vi kan ikke måle eller veje kærligheden, etikken, hengivelsen, troen eller håbet.
Julens budskab kan ikke bevises helt stringent eller videnskabeligt. Det behøver den heller ikke. Jomfrufødsel, englebesøg, Guds søn i skikkelse af et lille barn. Det lyder, som en god julehistorie, meget opfindsomt fundet på.
Og alligevel er påstanden: det skete i de dage …. Da kejseren hed Augustus i det romerske rige og Herodes var konge i Palæstina. På et bestemt sted, helt konkret. Byen Betlehem. Steder man kan besøge i dag. Det er ikke en ammestue- historie. Det er geografisk og historisk, det er et konkret vidnesbyrd fra en bestemt historisk tid. Øjenvidneberetninger.
Vi kan stadigvæk ikke bevise noget og skal heller ikke. Men overbevisningen knytter an til en jordnær virkelighed.
Er kristendom kun ammestuesnak, så kan den ikke bruges til andet end hygge og underholdning. En tom skal. Men er kristendommen konkret, kropslig, historisk og geografisk, kan den bære alverden på dens skuldre og ændre den enkeltes eksistens.
Fyldt med håb om en lys fremtid, tro på det umulige og kærligheden, der vil overvinde alt.
Glædelig jul!
