Der er skrevet mange tusind bøger for at indkredse det med at lære og alle udfordringerne derved. Men hvad er det vigtigste?
Det helt fundamentale er
- at skabe en tryg ramme med klare spilleregler for ro, samvær og engagement
- en varm omsorgsfuld relation mellem børn og voksne og børnene imellem
- at stille tilpasse krav som ikke er for lette eller for svære
De 3 ting tilsammen skaber en positiv tilgang til skolen (viser forskningen), og den positive tilgang er helt afgørende for læring.
På vores pædagogiske dag med professor Hans Henrik Knoop betonede han, at mening, optimisme og social samhørighed er helt afgørende for at få det optimale ud af en skoledag.
Hvorfor skal jeg gå i skole? Hvorfor skal jeg lære ligninger eller tysk? Det skal der svares meningsfuldt på. Det afgørende er faktisk at få skabt en klangbund af taknemmelighed, hvor man opdager, hvor heldig man er, at man bor i Danmark, man går gratis i skole og faktisk får mulighed for at lære noget, man har kammerater, er omgivet af smuk natur, man er rask og frisk osv. osv. Det handler også om at blive smittet af en andens glæde over noget, selv over tyske gloser 😊
Meningen kan også fint være, at det er godt og rigtigt at gøre sin pligt, være en opmærksom elev, selvom det man skal lave er lidt kedeligt. Det kan jo blive ens værdi.
Optimisme handler om at tro på, at man kan, og dem omkring en tror på det. Vi skal ikke alle det samme og de færreste bliver verdensmester, men alle kan bruge deres evner til gavn for sig selv og andre. Håb, optimisme, tro skal det emme af i et klasselokale (og et hjem).
Det sociale giver sig selv. Børn (siger de selv) går først og fremmest i skole for at lege (indskolingen), spille (mellemtrinnet) og hænge ud (udskolingen) med deres kammerater. Her ligger en kæmpe meningsskabende ressource.
Skole handler om at skabe vaner, gode vaner. Sidder vanerne på rygraden, så bliver skolen et godt sted at være og et godt sted at lære.
Det er ikke raketvidenskab trods de alenlange reoler med didaktisk litteratur.
