Fomo står for Fear Of Missing Out og er et udtryk, som beskriver en form for social angst for at føle sig uden for og gå glip af noget. Godt understøttet af de mange sociale medier og tidens tendens til at ville det hele. Det moderne menneske er bange for at gå glip af noget. Ikke at få nok ud af tilværelsen. Den nye iPhone, rejsen til USA, den næste fest osv.
Man bliver ulykkelig og trist og føler sig udenfor. For man ser jo hele tiden, hvor mange spændende ting de andre har gang i. Der er succes, fest og fart på. Sådan er fremstillingen i hvert fald og en fantasi er svær at hamle op med.
Sven Brinckmann foreslår, at man i stedet for at blive fomo kunne erstatte det med at blive jomo. Joy Of Missing Out. Man kunne gå og smile lidt i skægget og hygge sig med, at man går glippe af både det ene og det andet, fordi man har valgt, at andre ting er vigtigere.
Livet handler jo om at kunne sige nej og sige ja. Man kan ikke det hele. Glæden findes ved at opdage hverdagens mange muligheder og små ting og tænke mere på, hvad man kan bidrage med end, hvad man kan få ud af det. Opdage hvad man har i stedet for at være optaget af, hvad man ikke har.