Alt har sin tid. Både de gode og de svære tider, ups and downs, den lige vej og den krogede med huller og dumme sten, man falder over. I tilpas afmålte mængder kan det være dét, som gør livet udfordrende. Kamp skal der også til, ellers ville livet være uendeligt kedeligt.
Trivsel og de svære tider er ikke modsætninger. Det er livet som leves, livet som møder os og som gør os stærke.
I sin essens handler det om, at vi skal passe på med at sætte lighedstegn mellem trivsel og velvære. Trivsel handler snarere om, at man kan håndtere de perioder, hvor man har det svært,« siger Rasmus Meyer, der er formand for Trivselskommissionen og forstander på Krogerup Højskole. (Citat fra Folkeskolen.dk)
Vores børn trives, de stortrives vil jeg påstå. Det er ikke en modsætning til, at vi alle, også vores børn, har det svært i ny og næ, nogle lidt mere end nødvendigt, men upåagtet handler det om, at vi hjælper børnene og hinanden med at håndtere det. Her er vi voksne medvandrere med vores børn.
På en skole kan det også være svært at være elev i ny og næ. Lidt op ad bakke især når det er bidende koldt, mørkt når man står op og brøker og svære staveord står i kø for at blive løst. Så har fællesskabet, klassekulturen brug for en lille hovedrengøring, lidt positiv energi, tydelige krav og måske en lille opfølgning med børn og jer forældre.
Kravet til vores skønne elever er, at de skal øve sig i at vente, høre efter og vise hensyn. De skal ikke være perfekte, supermænd/kvinder men forsøge så godt de kan – med kærlige ”voksenskub” i den rigtige retning. Voksne som medspillende modspiller.
/ John
