I de følgende uger har vi fokus på, hvordan vi taler til hinanden. Klasselærerne tager emnet op i klassen, og vi laver en lille happening i salen, hvor Steven i god standup komiker stil provokerer til at tænke sig om.
Vi oplever ikke, at det er et stort problem, men vi kan godt høre, at sprogbrugen skal italesættes i ny og næ.
Jeg har lavet et lille baggrundstæppe, som kan give jer forældre en idé om, hvordan vi tænker et respektfuldt sprogbrug udfoldet her på skolen.
Se følgende link: https://www.billesborgskolen.dk/man-bander-da-vel-ikke/
For os handler det ikke kun om bandeord – det er måske det mindste af det – men om at tale respektfuldt til hinanden.
Et ordsprog i Det gamle Testamente siger det meget præcist: Liv og død er i tungens vold.
Vi kan skabe liv, tro og optimisme med vores ord. Eller død, tvivl og håbløshed.
Tal gerne om det derhjemme!