Skolen har mange udendørs faciliteter. Et orangeri med mulighed for at følge planter og andet spændende i biologiundervisningen.
En kunstgræsbane til idræt og de mange fodboldstimer i frikvarterer og i SFO. En stor bålhytte med plads til 40 elever til naturklub, klassearrangementer, overnatning og de naturvidenskabelige fag. En stor park og en stor flot naturlegeplads der udfordrer til masser af bevægelse og fælles lege.