En af de små nye elever som lige er begyndt i vores forårsSFO og skal i 0. klasse til august, kom hen til en af mine lærere og sagde: ”Jeg faldt på skaterbanen og blev ked af det. Men så kom en af de store og trøstede mig. Nu er jeg glad igen”.
En anden situation var til en undervisning, hvor en ny elev ikke hørte efter, hvad læreren sagde. En af de andre elever hviskede så til ham: ”Her gør vi, hvad læreren siger, og så er det faktisk sjovt”.
Og en tredje situation. Et barn fik plads i vores 4. klasse og kom forundret hjem til sin mor efter første skoledag og fortalte: ”Mor, læreren gik over for at kopiere og sagde til klassen, at de skulle arbejde imens. Og mor, det gjorde de. Ingen larmede men alle arbejdede”.
Alle 3 situationer handler om en kultur som ikke var hængt op på regler og frygt for straf, men om at have ejerskab og en grundlæggende forståelse for, hvad der var vigtigt.
De store passer på de små og drager omsorg for dem. Man hører efter, hvad læreren siger. Man gør sig umage og arbejder med sit skolearbejde, også når læreren ikke er der, eller der er vikar. Enkle grundholdninger, som skaber et fællesskab, skaber en skole, skaber grundlaget for trivsel og læring.
En tysk professor, Ziehe, har sagt det således: skolen skal have en ”empatisk kontekst af regler”. Det vil sige, at regler skal være menneskevenlige og til at forstå. Og selvfølgelig skal der være regler/rammer. I min optik vil jeg kalde empatiske regler for kultur. Vi forstår, vi får ejerskab, vi gør det naturligt og frit og spreder det til hinanden.
Regler skal bruges klogt. Der er et proportionalitetsprincip i forvaltningsloven, som handler om, at en regel skal slå tilpas hårdt alt efter kontekst. Hvad var intensionen med reglen, og hvor slår reglen hårdere end tænkt. Her kommer empatien. Den sunde sans for mennesket og situationen.
En skole skal have regler, men med sigte på at skabe kultur, hvor værdier og tilgange til hinanden og til det at gå i skole, bliver en fælles forståelse og med et højt ejerskab.
En skole skal have få regler og skabe kultur. En skole skal have klare værdier og højt ejerskab af dem. En skole skal præges af sund fornuft og troen på, at det kan lykkes.
Hvad hvis en elev eller forældre ikke er enige i den kultur, skolen har? Kulturer er jo ikke statiske, men kan jo godt ændres, men hvis man grundlæggende vil noget andet, så skal man finde en skole, hvor kulturen passer bedre. Det er ikke for at dele nogen op i A og B hold, men tværtimod en respekt for, at en skolegang kun lykkes, hvis hjem og skole er enige om grundlæggende værdier. Ellers bliver barnet forvirret.
Fælles kultur er en kolossal styrke. Så er mange ting automatiserede og givne, og eleven kan derfor bruge energien på at lære og tilegne sig ny viden.
