I skoleloven fra 1814, Danmarks første rigtige skolelov, hvor undervisningen blev gratis for alle og 7 års skolegang blev gjort obligatorisk, stod der blandet andet noget om elevers renlighed, korporlig afstraffelse og utætte døre, vinduer og tage i skolen.
Kom man beskidt i skole, måtte man ikke sidde sammen med de andre. Blev det ikke bedre fik forældrene besked, og hjalp det heller ikke, skulle skolekommissionen underrettes. Og så vankede der sandsynligvis bøder. Det var nok svært med renligheden, når de fleste var bondebørn som gik ad mudrede veje til skole, mugede ud i stalde og kun kunne klatvaskes i koldt vand.
Lærerne måtte ikke give ørefigner, sætte i skammekrogen eller skælde ud. Men de måtte gerne afstraffe børn under 10 år med en tynd pind eller et tyndt reb!!! Loven blev ikke overholdt. Der blev givet lussinger i et væk, skældt ud og de større børn fik også tæsk. Det var andre tider.
I København blev skolens revselsesret fjernet i 1951, i resten af landet i 1967. Respekt og autoritet kommer ikke af at slå. Det handler om tillid, relation og klare og tydelige grænser, hvor de voksne insisterer på, at sådan vil man have det.
I loven måtte man også skrive, at skolen, hvor skolelæreren boede i halvdelen af huset inklusive en stald (med plads til 6 får og 2 køer som der stod i loven), ikke måtte være utæt. Vinduer, tage og døre skulle være tætte. Det måtte man jo nok skrive, fordi rigtig mange skoler på landet var dårlige bygninger – der var en udbredt fattigdom. Man vidste det godt og havde et mål om at gøre det bedre.
På den tid, i starten af 1800-tallet, gik Danmark bankerot, englænderne havde stjålet hele flåden, bombet København, og vi mistede Norge i fredsforhandlingerne. Det var svære tider, men alligevel gik man med kampgejst i gang med at uddanne de danske børn, så tiderne kunne ændre sig. Uddannelse var vejen til fremgang! Og det viste sig at være klogt gjort!
